Salme: Gud, du som måler i fingerspand himle | Melodi: Gud, du som måler i fingerspand himle
1. Gud, du som måler i fingerspand himle stænger for havet og vejleder vind, du, som er kraften i bøjelig stængel, bliv du selv styrken i føjeligt sind. I dig vor Far freden vi har, tro, håb og kærlighed fylder vort kar.
2. Ligesom vejrliget veksler i våren, vinder i glæden og sorgen vi liv, latterens lovsang og grådens forløsning kranser og grønner og skærer som siv. - I dig vor Far - freden vi har, tro, håb og kærlighed fylder vort kar.
3. Sivene bøjer og nejer for vinden, solen står hvid i den gryende vår, sort eller hvidt er de eneste farver, andet for svaghed og alderdom står. - I dig vor Far - freden vi har, tro, håb og kærlighed fylder vort kar.
4. Her skærer vårlysets grænsende skygger, skoven er surlugt og smeldende lyd, se, anemonerne brækker og bryder - bryder den kvælende skorpe til fryd. - I dig vor Far - freden vi har, tro, håb og kærlighed fylder vort kar.
5. Bryder af surbund og muldnende blade trodser den trevenhed alderen gi´r, suger af skødet, hvoraf de er rundet, ren som en sne de alligevel bli´r. - I dig vor Far - freden vi har, tro, håb og kærlighed fylder vort kar.
6. Blomsten er tegnet som barnet i dåben, rosen er kysset på hvideste kind, gudskabt og genfødt og åben for livet drømmende sårbar i skind og i sind. - I dig vor Far - freden vi har, tro, håb og kærlighed fylder vort kar.
7. Gud, du som tegner i børnenes sjæle former på sanser, instinkter og mod, lader dem elske og rase og leve lader dem suge af livstræets rod. - I dig vor Far - freden vi har, tro, håb og kærlighed fylder vort kar.
8. Hér bryder børnene - dér anemoner, roserne har de på vinterbleg kind. Gud, du som skaber og elsker og døber dine for altid i krop, sjæl og sind. - I dig vor Far - freden vi har, tro, håb og kærlighed fylder vort kar. Knud Erik Lægsgaard 1989
